Stor gevinst ved at isolere boligen – både i CO2-regnskabet og pengepungen
Vi hører næsten dagligt om, hvordan vi sparer på vores CO2 udslip ved at tørretumble mindre, tage kortere bade og bruge el-spareskinne. Men hvis man for alvor vil spare på CO2-kontoen, bør man give sin bolig et isoleringstjek.
Der er store mængder CO2 at spare ved at efterisolere sit loft. Den positive sidegevinst er en lavere varmeregning
Vi udleder hver især ca. 10 tons CO2 om året. For at værne om miljøet og for at forbygge at temperaturen på verdensplan stiger yderligere, anbefaler Energistyrelsen, at vi hver især sparer 1 tons CO2 om året. Men hvorfor nøjes med at spare 1 tons CO2, når man nemt og billigt kan spare mere?
Opvarmning af bolig udleder mest
Ud af de 10 tons CO2 vi hver især udleder, stammer omkring 1,5 tons fra opvarmningen af vores bolig. Det svarer til, at en familie på fire personer gennemsnitligt udleder 6 tons CO2 om året på at opvarme boligen. ”Det tal kunne meget nemt være lavere, hvis huset var ordentligt isoleret,” fortæller adm. dir. Claus Skov fra Papiruld Danmark ApS. Mange ældre huse er i dag ikke tilstrækkeligt isolerede, fordi det for år tilbage var almindeligt at isolere med 100 mm på loftet. I dag isolerer man med over 400 mm for at opnå en klassificering som et lavenergihus.
Efterisolering giver CO2-gevinst
Alene ved at efterisolere opnår man en CO2-gevinst. Ved at efterisolere sit hus med Papiruld på lofter og i hulmure, kan man nemt opnå en CO2-besparelse på 2-5 tons om året. ”Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type isolering man bruger, hvis man tænker på miljøet. For der er også stor forskel på CO2-udledningen under produktionen af isoleringsmaterialerne,” fortæller Claus Skov. Man kan nemlig spare yderligere 1-2 tons CO2 ved at vælge Papiruld, fordi udledningen af CO2 under selve produktionen af Papiruld er fire gange mindre end stenuld.
Positiv sidegevinst – mindre varmeregning
”Den positive sidegevinst ved at spare på CO2-udledningen er et mindre varmetab fra boligen. Det vil for alvor kunne mærkes på varmeregningen og dermed give ekstra penge i pengepungen” siger Claus Skov. Alene i sidste vinter kunne danskerne have sparet ti milliarder kroner på varmeregningen, hvis de energimæssigt ringeste boliger var blevet energirenoveret.
Kilde: Papiruld Danmark
