Lydisolering
Lydisolering er særligt relevant i forhold til begrænsning af støj i huset fra eksterne støjkilder, men lydisolering kan med fordel også anvendes, hvis man ønsker at begrænse støjgener fra tilstødende værelser inden for den samme bolig eller eksempelvis fra en nabo, underbo eller overbo i en boligejendom.
Det er vigtigt at lydisolere med et materiale, der har lydabsorberende egenskaber, således at lydklangstiden sænkes, hvilket naturligt medfører en formindskelse af lydniveauet i det lokale, som man ønsker at beskytte mod støj.
Hvor skal man sætte ind med lydisolering?
Man kan lydisolere gulve, vægge, lofter eller interne skillevægge i en bolig med henblik på at komme uønskede lyde til livs eller i det mindste få reduceret genen fra støjkilderne. Der bør tages højde for lydisoleringen allerede i planlægningsstadiet af et nybyggeri, men hvis det ikke er gjort, er der heldigvis noget at gøre ved problemet også i ældre boliger eller ejendomme.
Isolering af gulve mod støj
Hvis man ønsker at dæmpe støj fra en ovenliggende etage, kan man udlægge plader på gulvet, der dækker næsten helt ud til væggene. Imellem væggene og pladerne lægges så en tætningsliste, der lukkes helt tæt ved brug af en elastisk fugemasse.
Lydisolering af lofter
Hvis man er generet af støj fra rummet ovenover, er det en god idé at lydisolere boligens lofter. Dette kan gøres ved at montere et lydisolerende ”loft” af eksempelvis gipsplader under det eksisterende loft. Som med isolering af gulve skal der afslutningsvis installeres en tætningsliste, der tætnes med en elastisk fugemasse.
Støjdæmpning af vægge
Vægge kan lydisoleres ved at etablere eksempelvis en gipsskillevæg, også kaldet forsatsvægge. På alle de punkter, hvor forsatsvæggen støder op mod andre bygningsdele, skal der lukkes af med elastisk fugemasse, således at konstruktionen bliver helt tæt og ingen vind kan slippe ind. Hvis der slipper vind ind, er det nemlig uundgåeligt, at der også kan komme lyd igennem konstruktionen.
Få hjælp til at lydisolere
"Lydisolering" er ikke helt så nemt, som man umiddelbart skulle tro. Fagbladenes gør-det-selv artikler om opsætning af æggebakker og lignende er langtfra vellykkede løsninger.
Det er anbefalelsesværdigt at alliere sig med en fagmand for at sikre en grundig planlægning af projekter, hvilket inkluderer valg af lydisoleringsmetode, materialer m.v.
Isoleringstilbud.dk kan hjælpe dig med at formidle din isoleringsopgave til tre forskellige isoleringsfirmaer, der herefter giver tilbud på opgaven.



